INGREDIENSER 10 PERS.
Mash-up burger:
300 g NATURLI´ Formbar Fars
1 kg confiterede andelår, plukket
Salt og peber
Tilbehør:
10 burgerboller
Bähncke Gastro Rustic Smoke Burger Dressing
Syltede agurker og kål:
1 agurk
½ rødkål eller rød spidskål
2 dl æbleeddike
2 dl sukker
1 dl vand
SÅDAN GØR DU:
Syltede agurker og kål:
- Skær agurken i tykke skiver og drys den let med salt. Lad den trække og dræne i 1 time.
- Snit kålen meget fint på en mandolin og kom det i et skoldet sylteglas. Pak det godt sammen, det falder sammen under syltning.
- Skyl agurkeskiverne efter endt trækketid for at fjerne overskydende salt, og kom dem i et andet skoldet sylteglas.
- Kog vand, eddike og sukker op, og hæld lagen over både kål og agurker. Lad det sylte i mindst 4–5 timer, gerne natten over.
Mash-up burger:
- Pluk anden og tilsæt NATURLI´ Formbar Fars. Ælt det godt sammen til en grov fars, smag til med salt og peber, og form 10 bøffer.
- Steg bøfferne i lidt af andefedtet, til de er gyldne og sprøde på begge sider.
Saml burgeren:
- Rist burgerbollerne let og smør dem med Bähncke Gastro Rustic Smoke Burger Dressing. Top med bøf, syltede agurker og den syltede rødkål.
Tip: Anden kan nemt skiftes ud med pulled pork eller beef hvis det ønskes. Det fungere også godt med en frisk kimchi slaw og Bähncke Gastro Orange Glow Sandwich Mayonnaise, hvor ingefæren giver et godt sammenspil med den fede and.
Bøffen kan også formes som kugler og paneres og friteres så du får en sprød overflade og passer perfekt som en snack sammen med Bähncke Gastro Soy Fusion Bowl Dressing og ristet sesam.