INGREDIENSER 10 PERS.
Stir-fry:
500 g NATURLI´ Fars eller Øko Fars
4 røde thai-chilier
8 fed hvidløg
1 fennikel
2 røde peberfrugter
¼ spidskål
4–6 zittauerløg (afhængigt af størrelse)
1 bundt thai-basilikum
3 gulerødder
200 g grønne bønner eller sukkerærter
2 dl østerssauce
2 dl fiskesauce
1 dl sojasauce
2 spsk. sukker
Olie til stegning
Serveres med:
Jasminris
10 æg
2 forårsløg til pynt på toppen
SÅDAN GØR DU:
Stir-fry:
- Hak hvidløg og chili fint. Snit alle grøntsagerne i små stykker, så de tilberedes hurtigt og jævnt.
- Rør østerssauce, fiskesauce, sojasauce og sukker sammen i en skål, og opløs sukkeret i marinaden.
- Varm olie op i en stor wok. Steg hvidløg og chili kort, til hvidløget begynder at blive gyldent. Tilsæt de snittede grøntsager og steg dem kort ved høj varme.
- Tilsæt NATURLI´ Fars og steg det godt igennem sammen med grøntsagerne, til det får farve og tekstur.
- Tilsæt marinaden og 1 dl vand. Lad det hele simre kort, og smag til med ekstra sojasauce eller fiskesauce efter behov.
- Tag wokken af varmen og vend masser af friske thai-basilikumblade i retten.
Servering:
- Kog jasminris efter anvisning. Steg spejlæg, så blommen er smilende og cremet.
- Servér pad kra paower med kogte jasminris, et spejlæg på toppen, og pynt med snittet forårsløg. Top evt. ægget med chili-flager eller crispy chiliolie for ekstra varme og crunch.
Tip: Retten er perfekt til at få brugt grøntsagsrester fra køleskabet eller salatbaren – skift bare grøntsagerne ud med det, du har. Alt fra broccoli, squash og svampe til kinakål eller bladbeder fungerer glimrende.
Du kan også skifte risen ud med blomkålsris hvis det skal være endnu mere grønt.